Hvis du nogensinde enten selv har været på jagt efter sofa eller har observeret en sofajagt som tredjeperson, så ved du nok, at det med at finde en sofa ikke er så ligetil.
Det er nemlig lidt af en jungle af prisklasser, størrelser, typer, kategorier, materialer og stilarter, man bevæger sig ud i. Så for at skabe lidt orden i alt det kaos, kan du læse med her på en lille rundrejse i sofaernes verden – ellers kan du gøre det nemmere, find den rette sofa her. Så hold fast i stolekanten (eller den sofa, du ikke gider længere)!
Først skridt: Bestem dig for størrelse/type
Når man er på udkig efter en sofa, er det nok mest normalt at have en placering af sofaen i hjemmet i bagtankerne. Selve placeringen kan være ret definerende for sofatypen, så tag målebåndet eller plantegningerne frem og find ud af, hvor meget plads du egentlig har, og afgør så med dig selv, hvor meget af den plads, du er villig til at afgive.
Når du så kender de overordnede dimensioner, kan du begynde at udelukke forskellige sofaer. Hvis du bor i en lille etværelses eller toværelses, kan du nok allerede udelukke de store flydere med chaiselong og kigge mere i retning af de mindre og evt. lettere møbler – møblet skal jo også frem og ind i dit hus eller lejlighed. En god idé er at kigge lidt rundt i kataloger eller diverse guides.
Næste skridt: Find et lækkert design, som spiller sammen med din indretningsstil
Underrubrikken herover siger egentlig det meste. Når du ved, hvor stor din sofa skal være, er næste skridt naturligvis at finde en, som du ikke afskyr – og allerhelst én, som du er ret vild med. Så tag bestik i din øvrige indretning, vurder samspillet, og lad dig guide af en kombination af dine æstetiske og funktionelle sanser – så ender det godt!